Svar på indlæg nr. 5 af FalafelFighter:

Om jeg vil det eller ej, har min diagnose en indvirkning på min hverdag. Jeg forsøger at gøre den minimal, men undgås helt kan det ikke. Jeg fortæller om diagnosen, da der skal tages nogle hensyn, som en rask ikke ville behøve

Lige psykiske sygdomme er rigtig svære - fordi enten "forguder" man dem, og bøjer sig i støvet for dem eller også så "forstår man ikke hvordan det er!"
Det i hvert fald den holdning man bliver mødt med generelt fra mange psykiske syge.

Jeg har selv været psykisk syg, men om jeg ville date en der havde en diagnose, det kom bestemt an på, hvordan han er.
Hvis han undskylder sig selv med "det er min diagnose" så ville han ikke have en chance hos mig.

Jeg er klar over sygdom ændrer på mange ting i ens hverdag - meget klar over det! Dette er ligegyldigt om den er psykisk eller fysisk. Men den kan ikke bruges som en undskyldning for at give op, eller for at læne sig tilbage og gøre ingenting - som jeg desværre oplever rigtig mange gør.

Jeg er klar over jeg muligvis kommer i stor modvind ved sådan et svar.
Men nej ville ikke date en psykisk syg, hvis han havde givet op, hvis han var blevet sin sygdom...
Kunne han se ud over sin sygdom, være noget for sig selv, noget for andre og give den kamp til stregen og sige - den skal ikke vinde. Så ville det være en helt anden sag :) !

Svar på indlæg nr. 7 af Hendender:

Der er jeg helt enig

Svar på indlæg nr. 6 af KristianFH:

Hvad definerer du som en rask?

Det ville komme helt an på hvilken diagnose :) Ikke at det som sådan betyder noget for mig, men i og med jeg selv har en diagnose(r), skal man også helst kunne fungere sammen, på trods af diagnoser. Og det har jeg erfaring med, ofte ikke fungerer så godt.