Svar på indlæg nr. 1 af KristianFH:

kommer jo an på den enkelte diagnose og på om hvorvidt, min egen psyke var god eller ej?

Som de andre skriver kommer det an på så meget.. især som tidligere skrevet om du bruger din diagnose som 'undskyldning' og har ladet den overtage dit liv, eller om du blot er en ung fyr med en diagnose.
Det handler om at du viser omverdenen at du er et menneske, ikke en diagnose.

Der ud over kommer det an på hvilken diagnose, og hvordan den påvirker dig i din interaktion med andre.
Men umiddelbart ville jeg ikke være skræmt, hvis du holder fokus på din person - vi har alle ting vi slæber med os..

Svar på indlæg nr. 1 af KristianFH:

Jeg har selv en diagnose og kender alt til at blive afvist på forhånd, men primært på nettet. I det virkelige liv oplever jeg det også, men ikke i samme grad, fordi folk lærer mig at kende, før de opdager noget eller får noget at vide. Via nettet, feks dating er det anderledes, særlig hvis man praktisere ærlighed og specefikt går efter en date eller kæreste, så føler man sig lidt forpligtet til at fortælle det. En psykisk sygdom påvirker jo ens dagligdag, det har jo intet at gøre med at man har givet op eller bare bruger sin diagnose som en dårlig undskyldning. Det er vel okay at have en psykisk sygdom og bare være sig selv. Man behøver ikke bevise alt muligt, men det føles tit sådan. Jeg ville aldrig afvise en fyr pga en psykisk diagnose, hvis jeg fandt ham tiltrækkende og sød.