Få adgang til HOT.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på HOT.dk!

Opret gratis profil

Skræmmer jeg dem væk? (1/3)


Anonym (Opretter)

(1) 19-07-2014 kl. 10:42

Hej!
Jeg skriver dette indlæg, da jeg har tænkt over noget. Jeg har været indlagt på en lukket ungdomspsykiatrisk afdeling i 10 måneder nu. Jeg er stadigvæk indlagt. Jeg har været svært selvskadende, men det er blevet bedre. Dette betyder, at jeg har en masse grimme ar overalt på kroppen. Jeg er nået til et stadie i min behandling, hvor jeg er begyndt at kunne se lyset for enden af tunnelen, men nu er min bekymring bare, at jeg vil skræmme drenge væk, når de ser, hvor ødelagt min krop er. Min bedste ven valgte at droppe kontakten, da han så alle mine ar. Hvad siger i drenge til sådan noget med selvskade osv? Og psykiske sygdomme?
Mine to bedste veninder har mødt kærligheden her på Hot, og jeg håber, at det også vil ske for mig, men jeg synes, at mine ar vil komme i vejen for det. Skal jeg fortælle fyrene, hvordan det står til? Eller skal jeg skjule det ved de første møder og senere vise dem det, hvis det skulle udvikle sig til et eventuelt forhold? Skal jeg fortælle dem, at jeg lider af en psykisk sygdom ved første møde, eller skal jeg også vente med det? Jeg er meget i tvivl og jeg håber virkelig, at jeg kan få lidt svar herinde fra. Jeg føler mig helt fortabt. Tak på forhånd.



 (slettet)
(2) 19-07-2014 kl. 11:31

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Vi har alle ar fra fortiden, om det så er synligt eller ej er irrelevant. Ja du skræmmer nok en gruppe væk, men det er langt fra alle som du skræmmer væk.
Det som skræmmer folk mest væk er, hvis at man definerer sig selv ud fra sin psykiske sygdom .og ikke hvad man er.
Fx hvis du er skizofren og der er et punkt hvor at du er anderledes, fx hvis du laver et dårligt måltid mad og din flirt siger, føj. Så skal du fx ikke sige - amen jeg er også skizofren, så jeg kan ikke lave mad. Dårlige undskyldninger er der ingen som gider at høre. Så erkend at man måske ikke er perfekt til alt, istedet for at have sådan en opgivende attitude.
Alle kan få en psykisk diagnose, hvis de gerne vil. De bruges til at fratage individets eget ansvar for at erkende sin situation.

Så nej kort: Nej, bekymre dig ikke over nogle ar. Bekymre dig mere om, at du definerer dig selv ud fra dem.
(Og ja, jeg kender et utal af pigebørn, som valgte at skære i sig, men ikke noget de fortæller dagligt om - noget de kun gør med folk, de føler at har en vis accept og tolerance)



 (slettet)
(3) 19-07-2014 kl. 11:58

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Eftersom du er indlagt er det jo svært ikke at fortælle med det samme hvordan din situation er, men du behøver jo ikke at fortælle alt i mindste detalje. Du kan nøjes med at fortælle hvad der er "need to know".
Du vil skræmme nogle væk ligemeget hvad. Ikke nødvendigvis pga. dine ar men pga. din psykiske situation. Det er ikke ondt ment, men ikke alle har overskud nok i deres liv til at skulle "tackle" en der har det psykisk dårligt. Du skal jo tænke på at hvis personen holder af dig, så hver gang du får en slem nedtur, så påvirker det jo også ham. Jeg har både en far og bror med depression, og min far har prøvet at tage sit liv 2 gange. Det gør jo mig ked af det, gør mig bekymret selvom han har det godt osv osv. Den oplevelse har gjort at jeg ihvertfald nu ikke ville kunne have et forhold med en fyr der er selvdestruktiv, for jeg ville være bekymret for ham 24/7, og når han bliver ked ville jeg automatisk også blive det.
Men du skal også huske på at nogle fyre ville være ligeglade med din psykiske situation, og gerne vil lære dig at kende på trods af det.
Men igen, fortæl kun hvad der er nødvendigt og hvad du har lyst til at fortælle. Og når du ikke længere er indlagt, skal du gøre op med dig selv hvor meget dine ar fylder hos dig. Er de stadig en del af dig eller er de fortid. For når det først er en del af din fortid er det ikke noget jeg ville fortælle en fyr med det samme, jeg ville vente til vi havde lært hinanden ordentlig at kende og rigtig var begyndt at åbne op for hinanden.
Men kort og godt, hvis du mener du er stærkt psykisk nok til at tage nogle afvisninger, så spring ud i det. For du vil møde afvisninger, så du skal finde ud af med dig selv om du er klar til det, eller om du burde vente og koncentrere dig om at blive helt rask først.
Ved jeg ikke er en fyr og du bad om deres mening, men håber da alligevel du kunne bruge mit input. :)
Håber du finder hvad du søger. Held og lykke. :)



Anonym2

(4) 19-07-2014 kl. 15:34

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Jeg fandt på et tidspunkt ud af at min kæreste skar i sig selv, jeg hjalp hende med det og hun har ikke cuttet i over 2 år nu.. Jeg var ligeglad med om hun havde/ville få ar, jeg ville bare have at hun fik det bedre.. Så hvis du finder en der kan lide dig for den du er, så er han ligeglad..
Men jeg vil sige vent med at fortælle om det til senere, det er en meget stor ting at få smidt i hovedet på første eller anden date. Det ville i hvert fald skræmme mig væk, hvis en pige allerede der, begyndte at snakke om sin fortid hvor hun skar i sig selv.



 (slettet)
(5) 19-07-2014 kl. 15:48

Svar på indlæg nr. 1 af Anonym:

Jeg synes ikke det rager folk om du lider af en psykisk sygdom, før de begynder at blive en del af dit liv. Hvis det begynder at blive mere seriøst synes jeg godt du kan nævne det, men hvorfor gøre det klart fra starten? er du en psykisk sygdom eller lider du af en? lad dig ikke definere, selvom det påvirker



HOT.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen, webstatistik og målretning af reklamer. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.