Få adgang til HOT.dk

Opret din egen gratis profil og se mere på HOT.dk!

Opret gratis profil

Nacissistisk eks


 (slettet)
(1) 30-12-2017 kl. 12:31

På forhånd vil jeg gerne undskylde for en lidt lang smørre, men sige tak til jer der gad læse og forholde jer til det. Min hensigt er at komme ud med nogle ting og at høre nogle meninger eller erfaringer fra andre af. Derudover kan min fortælling måske og forhåbentlig også få andre til at passe bedre på end jeg, inden i kommer i et forhold med et meget selvisk menneske.

Min eks og jeg nåede at være sammen i næsten 3 år. Hun var/er københavner med stort K og jeg en jyde med stort J. De fleste har nok en ide om vores generelle træk når jeg skriver det sådan. Vores forhold har være præget af ret store svingninger - store opture, men lige så mange nedture inkluderet mange dramaer og skænderier.
Det var mit første forhold jeg kom i - i en alder af 28..en stille og dengang lidt usikker fyr, der havde været for passiv og tilbageholdende i bylivet til at tage meget action og de få "forhold" med piger var endt ved daggry efter byturene.

Jeg havde over en længere periode forsøgt at finde lykken ved netdating, men mange piger virkede mest af alt til at være interesserede min terapeutiske side (fysioterapeut) - i en empatisk person, der kunne lytte til deres problemer end mig som potentiel kæreste. Men min eks (vi kalder hende Mette) virkede i første omgang anderledes. Ihvertfald var hun mere åben og vi kom hurtigt til at udveksle mange personlige ting. Hun delte at hun havde mistet sin biologiske far som 5 årig og stedfar da hun var 23. Jeg fortalte at jeg havde en dement far, der bor på plejehjem.
Den emotionelle snak bandt os hurtigt og vi begyndte at date. kun 1½ måned efter første date kom vi i et forhold. På daværende tidspunkt boede hun stadig i KBH og jeg i Vestjylland.
For at være ærlig var der ikke en følelse af total forelskelse, som jeg før havde oplevet til et par andre piger, men alligevel drog hendes charme og direkte personlighed mig tættere og tættere på hende.
Dog varede de gode tider ikke ved længe. Før hun flyttede over til mig, ja faktisk kun ca. en måned efter vi kom i et forhold, kom første diskussion. Jeg var slet ikke vandt til drama og blive kritiseret så meget, man hold da op hvor kunne hun finde ud af at stikke til mig! Jeg var en (for) stille, asocial, konservativ og stædig jyde, der skulle til at komme ud af min skal og fokusere mere på hende. Hun havde været i mange forhold før og fortalte mig et utal af gange, at min manglende erfaring med forhold var frustrerende, eftersom jeg ikke var kærlig og romantisk nok.

I starten var det altid hende, der startede diskussionerne og når jeg svarede hende igen, flippede hun ud. En dislog var hun ikke meget for og slet ikke kritik den anden vej. Jeg synes hun var alt for selvcentreret - snakkede i evigheder om sig selv, viste ikke mig meget interesse, var tit negativ og drak alt for meget.
Har i før haft en "samtale" med en person, hvor personen nærmest bare selv snakkede om jeg selv, hvor i ikke behøvede at sige et ord? Sådan var det tit med Mette. Specelt når hun var frustreret eller fuld, som hun tit var. Hun er fra et rådt miljø på Nørrebro, hvor det var normalt at drikke sig i hegnet mange gange i ugen og på værdage. Det så jeg et mønster med, da hun flyttede over til mig. Hun drak tit 25-30 genstande om ugen og ofte på egen hånd, hvor hun sjældent stoppede når hun først var startet..Så kunne hun have sin egen lille fest, eller trøste sig hvis hun var ked af det. Jeg kunne godt se, at det ikke var smart, men kontaktede en alkoholekspert først for at få bekræftet min mavefornemmelse. Han udtrykte, at hendes forhold til alkohol var et problem og på grænsen til et misbrug.
Derfor konfronterede jeg hende med det, hvilket udløste et kæmpe drama - dels fordi hun ikke selv så et problem i det og var gal over jeg havde spurgt nogen til råds i stedet for at stole på hende, at hun havde styr på det. Ikke mindre end 5 andre eksperter tog jeg senere kontakt til, der alle sagde det samme..men hendes respons var ala. "De kender mig jo ikke, så de kan ikke vurdere om jeg har et problem"

Det attitude fortalte mig meget, ikke bare at hun virkelig havde et problem, men et meget stort ego og beskyttelsesmekanismer, der umuliggjorde det for mig at hjælpe hende. En følelse af at være magtesløst fik jeg tit eftersom hun havde en del psykiske problemer (uden sels at kunne erkende det fuldt ud). Jeg følte mig tit som hendes psykolog, hun lige kunne bruge til at læsse en masse af på, men stadig ikke ville lytte til når jeg havde råd til hende. Ironisk nok havde hun altid råd til mig hvis jeg havde det skidt, så skulle jeg bare droppe offermentaliteten, men hendes egen offermentalitet, ville hun have lov at være i. Jeg havde ikke autoriteten ifølge hende, til at hjælpe hende - kun et par højtstånde venner i hendes kreds - en jægerpilot og en veluddannet kontordames råd ville hun lytte til.

Min familie og omgangskreds kunne godt regne ud at Mette havde store problemer, efter at have set eller hørt om hendes mørke sider. De sider formåede hun dog at holde skjult for mange, hvilket var frustrerende fordi hun faktisk kunne manipulere folk til at tro, at hun klarede sig rigtigt godt og at jeg var den med problemerne.
Hvorfor var vi så sammen og hvad så jeg dog i hende? Jeg kan bedst beskrive det som at være sammen med to forskellige piger. Den ene var hårdt, overfladisk, negativ, selvcentreret og aggressiv, den anden var nærmest stik modsat- meget kærlig, emotionel og gav mig opmærksomhed. Den person var fantastisk på mange måder, men som en borderline (måske havde hun også det) kunne hun slå om meget hurtigt et det ene mode til det andet. Den ene dag var jeg den mest fantastiske "basse" i verden og den næste var alt galt med mig og hun ville slå op.
Den cyklus har jeg forstået er meget normalt i parforhold, hvor den ene part har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
De finder ikke nødvendigvis sammen med en de synes særligt godt om, men en empatisk person, der kan være deres dørmåtte og opfylde deres behov. De har kæmpe underskud af kærlighed, meget lavt selvværd og hungrer efter bekræftigelse.
Det påvirkede i den grad hendes adfærd - eksempelvis flippede hun under et kroophold ud på mig fordi jeg ikke havde skrevet tillykke med fødselsdagen på hendes FB væg, kun i en privatbesked og med ord på tomandshånd. Så ville hun pludselig slå op.. En voldsom overreaktion i min bog.

Der forekom et utal af lignende episoder, men efterhånden lærte jeg at sætte grænser og sætte hende "på plads". Hun havde været vant til at få alt på hendes måde og at fyre gjorde som hun sagde eller ikke satte grænser for hende. Så på mange måder var hun som en forkælet teenager.
Stadig var hun på andre måder meget velfungerende på job som sælger og meget kvik og intelligent. Men hendes huller og vores forskelle endte med at være for store og derfor brød vi endeligt op for godt 2 mdr. siden.

Hun flyttede i egen lejlighed i nabobyen, mens vi fastholde en kontakt og friends with benefits..ja meget skidt set i bakspejlet. Fordi det gjorde det sværere for mig at komem videre og droppe følelserne for hende. Så sent som for 10 dage siden havde vi sex og jeg tog en natbus hjem til hende for at overraske hende og lade hende vide, at nogen er i Jylland faktisk går meget op i hende.

Så blev det juleaften, hvor hun var i KBH hos en veninde og efterfølgende tog videre over til en gammel ven for at feste videre..så sagde det åbenbart bang..og nu dater de fortalte hun mig koldt i telefonen i går. Hun gik fra en sende mig søde daglige beskeder til inden efter hun var kommet til KBH og derfor fik jeg allerede mistanke der.
Den blev så bekræftet. Jeg er glad på hendes vegne, men puhh..hvor gør det ondt alligevel fordi meget af hvad hun gav mig af kærlighed (som jeg selv var i underskud af) blev taget væk meget hurtigt. Dertil kommer, at fyren er min totale modsætning. Han er også københavner med stort K, drikker meget og er fra det her rå miljø.
Så jeg føler mig fravalgt ift en der bare er meget mere hendes type og som hende..
Jeg har symboliseret ro, tryghed og kærlighed for hende, men hendes anden side har haft behov for vildskab og komme tilbage til det rå miljø. Som hun sagde, så kan hun vær sig selv der og drikke som hun har lyst, for det gør hendes nye fyr selv.
Men jeg føler mig naiv eftersom hun tidligere havde sagt, at ham ville hun aldrig finde sammen med, da han slet ikke var hendes type. Hun havde brug for en rolig jydemand..åbenbart ikke for nu er hun gået i modsatte grøft.

Jeg kan godt være nervøs for at det ikke går i længden for jeg tror ikke han på sigt kan tollerere hendes kanter og vil finde sig i hendes selviske adfærd.. og hendes meget høje forventninger til en mands kærlighedsadfærd vil han aldrig kunne indfri. Selv ikke en pleaser som jeg formåede det. Det var aldrig godt nok, heller ikke selvom jeg pleasede hende langt mere en omvendt. Spillereglerne var aldrig ens.

Men man høster jo som man sår..jeg har det bare sådan, at jeg føler mig udnyttet og har ikke meget respekt for hende mere..speciet ikke efter hvor uempatisk hun lød i telefonen i går efter jeg erkendte, hvor ked af det jeg er. Jeg var/er ikke kommet videre og min kærlighed til hende er ikke sådan at give slip på. Hun lød blot som en person på lykkepiller og sagde lidt i stil med "op på hesten igen, det går sgu nok, du bestemmer selv hvor ked af det du vil være over det"..og ellers snakkede hun blot om hvor fantastisk det var med ham og hendes kommende liv tilbage i KBH. Fedt at høre ikke
Så hun er ikke det rette at søge empati fra..og mine venner er generelt ikke gode til det og derfor skriver jeg her inde..
Overvejer også kraftigt at starte til psykolog, da det forhold har givet mig flere langsomthelende sår end jeg havde troet.

Igen tak hvis du har læst alt ovenstående..jeg forventer ærligt ikke nogen bestemt respons.



 Grønbech., 26
(2) 30-12-2017 kl. 17:01

Svar på indlæg nr. 1 af Half man half english:

Lær at kende dem du gerne vil være intime med. Historien er en klassisk fortælling af et forhold der intet stærkt fundament havde, var måske lidt for skyndt. Det at lære en potentiel partner at kende er meget vigtigt - Selv efter 3 år havde du ikke lært hende at kende ordentligt, og omvendt.

Det er en norm i dagens Danmark at alle skynder sig ind i forhold lidt for hurtigt, og ingen tålmodighed har, og det resultere i brud efter længere tid, fordi manden, og kvinden i forholdet ikke kan opfylde partneres ideel ønsker, på længere sigt de fleste forhold der går i stykker er mangel på fundament, det at kende sin partner, selvom forholdet har varet 3 år, 4 år , 5 år.

Forhold der går i brud efter 3+ år er forhold hvor begge parter eller en af parterne i forholdet "Bare lader sig" rive med fordi vedkommende ved personen er ærlig, og trofast, men det bider lidt hver dag hos vedkommende og det ender normalt med at personen bliver træt af forholdet. Det har intet med et godt fundament at gøre, det er simpel mangel på at lære sin partner at kende ordentligt i starten af et forhold, tage sig tid og lyst.

For at have et forhold der vare skal man igennem den lange process, den irriterende, og lange process, selvom man syntes den potentielle partner er vidunderlig, skal man tage afstand, og lære vedkommende at kende ordentligt, selvom vedkommende har en dejlig personlighed og et pænt udseende skal man tage sig tid - Hvor meget tid det tager er op til hvor åbne man er overfor hinanden, og at man tør vise sig selv fra den dårlige, og gode side. At ligge alle kortene på bordet så vedkommende kan opleve den lidt dårlige side, og den gode.

Mange mennesker viser ikke sig selv før der er gået et par år, og hvorfor? fordi ingen har interesse i at lære dem at kende ordentligt, de fleste tilfælde gider de fleste ikke lære mere, de ligger det på hylden og så sker det at noget nyt de ændre sig, manden bliver voldelig, stalker agtig, nervøs, kvinden bliver som du selv skriver nacissistisk, ugidelig, voldelig. Du kan lære alt om et individ hvis du har interesse i det individ, og vil opfylde alle ønsker, og drømme for den person - lære at alle har en dårlig side bag dem, noget man er nød til at acceptere og lære før man går ind i forholdet, istedet for at møde den dårlige side langt inde i forholdet for fundamentet er ikke stærkt nok i manges tilfælde, og det lyder meget som endnu et tilfælde at det med dig.

Redigeret 30-12-2017 kl. 17:06

Redigeret 30-12-2017 kl. 17:15

Redigeret 30-12-2017 kl. 17:16



 (slettet)
(3) 30-12-2017 kl. 21:14

Svar på indlæg nr. 2 af Grønbech.:

For det første tak for du orkede at læse, forholde dig til hvad jeg skrev og dele dine tanker!
Jeg er sådan set meget enig i at vi og mange andre kom/kommer for hurtigt ind i forhold inden man har lært hinanden ordentligt at kende og fundet ud af om det er hvad man søger. Årsagerne kan nok være flere, men store behov for tryghed og kærlighed tror jeg tit presser folk til at skabe et bånd med en person, man måske reelt set ikke har de store følelser for.
Sådan var det også med "Mette" og jeg, specielt i starten. Vores forskelligheder og forskellige kulturelle baggrunde gjorde det også meget udfordrende for os at forstå og acceptere hinandens væremåder og forskellige måder at gribe ting an på.

Det var som sagt utroligt meget op og ned, hvor afhængigheden af hinandens kærlighed og omsorg var en faktor, der gjorde vi blev ved med at prøve og prøve.
Men respekten var for svingende og tilliden lav, efter mange dramaer og vi pludseligt havde slået op så mange gange.

Det svære er at tænke på hvor gode de gode stunder var, hvor god kemien faktisk var på mange områder og håbet om vi kunne få det til at fungere sammen.
Når jeg ser på billeder af hendes nye fyr, repræsenterer han på ingen måde den beskrivelse af "manden i hendes liv". Det er som om, at alt det fantastiske hun (sagde hun) så i mig er væk og at han efter 1 aften i byen bare er MANDEN nu..selvom hun har kendt ham i 7 år og tidligere har sagt at han absolut ikke var hendes type og ikke engang så spor pæn ud..men at jeg var den smukkeste mand hun nogensinde havde set.. Jeg var simpelthen så fantastisk og fik så mange komplimenter..i de perioder hvor der var plads til kærligheden imellem os.
Så jeg må være ærlig at erkende at jeg er bitter og tænker at den her nye fyr umuligt (ud fra hvad jeg har hørt om ham) kan give hende den dybe kærlighed jeg gav hende..lige præcis det jeg var god til at give hende hungrede hun efter..bare meget andet også..men ingen mand har en komplet pakke.
Hun er draget til ham fordi han er fra samme miljø som hende, selv har mistet en forælder, kendte hendes afdøde stedfar og selv er til fester og alkohol.

Min tanke er blot, at når hun pået tidspunkt bliver sur på ham, hvilket hun bliver på alle før eller siden, vil han (ud fra hans "type" at vurdere ikke finde sig i det og være mere kold overfor hende. Så jeg tror hun har forelsket sig i illusion pga. had han symboliserer - ligesom en tidligere flamme hun havde, der også var lidt den samme type. Hun bliver draget at drengerøve, der gør hvad der passer dem, men sådan en fyr kan hun ikke "Samarbejde" med i et forhold fordi hun fylder så meget og i perioder kræver ekstremt meget opmærksomhed. Når hun bliver negativ er der noget i vejen med alt og alle og det vil gå ud over ham som den nærmeste. Så spørgsmålet er om han kan finde sig i det, når hendes mere mørke sider kommer frem når der kommer modvind på..

Ift. det du skrev om at lære hinanden at kende - selvom "Mette" og ham fyren har kendt hinanden i 7 år, tror jeg ikke han kender alle hendes mørke sider. Det tog også en af hendes gode veninder mange måneder, havde hun udtrykt, hvilket havde overrasket hende meget. Nogen som Mette kan leve meget længe på et stor facade, alkohol og sjove samtaleemner, men når uenighed opstår bliver forholdet først rigtigt testet. Først der har man rigtigt en fornemmelse af hvem den anden rigtigt er.

Beklager jeg lidt afviger fra det andet, du har skrevet, men havde lige behov for at dele det her..



HOT.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen, webstatistik og målretning af reklamer. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.