Platons kritik af demokratiet


 (slettet)
(1) 08-09-2011 kl. 23:02

For over 2300 år siden. Parafraseret og kogt ned inspireret af ’’staten’’.

Demokrati vil fange folkets opmærksomhed med dets valgmuligheder, som en lysende flerfarvet genstand med alle dets veje. Dog vil det lide under folkets midlertidig behovs tilfredsstillelse, og have svært ved at skabe længerevarende valg og værdier. Derfor vil et demokrati fokusere på kort tids mål, og have svært ved at opnå lang tids mål.

Retorikere vil ofte vinde folkets stemmer over fagpersoner. Stillinger bliver heraf ikke beklædt af de bedst faglige dygtige, men af dem som ’taler’ bedst. Heraf vil statsledere blive inklineret til at søge popularitet over rationel administration, i deres kamp for at vinde folkets gunst.

En leder valgt på baggrund af popularitet, vil udskyde svære afgørelser og pakke dem ind overfor folket. De nødvendige tiltag vil ofte blive pacificeret af befolkningens og politikernes antipati til at vedtage dem.

I kulturen vil der opstå komplikationer, af at holde alle værdier som af naturen ens. Samfundsmæssigt ansvar, langtids sigtet morale, vil med tiden begynde at glide, og samfundet vil begynde at blive dekadent.

’’Since all pleasures are equal and must be equally prized the democratic man has no plan or discipline in his life” he jumps from pleasure to pleasure never fully pursuing anything his soul becomes rudderless as “insolence becomes good breeding, anarchy freedom, extravagance munificence, and shamelessness courage.’’

Demokrati vil med tiden opløse sig selv af samme grund, og i dets egne demokratiske processer kan staten igen omdannes til den laveste styreform tyranni.

Nuvel.
Hvor meget af kritikken som Platon rettede imod det athenske demokrati, mener i stadig eksistere ved de moderne demokratier?

Redigeret 08-09-2011 kl. 23:04



 Den Glade Galnin..., 26
(2) 08-09-2011 kl. 23:13

Svar på indlæg nr. 1 af Aequitas:

Uden at have læst Platon udover din opsummering vil jeg sige: det hele.
Om det er generel kritik af demokrati eller en kritik af repræsentativt demokrati er straks et sværere spørgsmål, som jeg ikke vil give mig i kast med lige nu, andet end lige at sige, at vores teknologi giver os muligheer Platon ikke ville kunne forestille sig i sine vådeste drømme. Vi kan holde folkeafstemninger 50 gange om dagen, uden at tage mere end fem minutter af hvert menneskes tid, vi kan kontakte hvemsomhelst, vi kan tjekke om politikerne lyver for os ... Det er tåbeligt at blive ved at køre et system, der ikke udnytter de muligheder



 (slettet)
(3) 08-09-2011 kl. 23:23

Svar på indlæg nr. 2 af Den Glade Galning:

Så du vil mene, at et decideret direkte demokrati, vil fjerne mange af problemer?

Et af platons kritik punkter var også at folk ikke vil sætte sig ind i stats førelse, de vil kun stemme på det der interessere dem. Vil det ikke volde problemer, hvis vi giver folk direkte magt over valgene?



 Den Glade Galnin..., 26
(4) 09-09-2011 kl. 06:43

Svar på indlæg nr. 3 af Aequitas:

Det vil i hvert fald fjerne rigtig meget af distancen fra menneske til beslutning, hvilket vil accelerere fremmedgørelsen meget. Det vil sige, at de, der er uinteresserede, hurtigere holder op med at stemme, og dermed vil et fleksibelt oligarki udvikle sig, hvilket i min optik må være noget af det bedste - alle har mulighed for at deltage på en "beslutning til beslutnng"-basis, mulighed for at vælge mrepræsentanter for sig selv hvis man ikke gider (som i dag). Kort sagt, du får et dmokratis oprørsuundertrykkende ffekt, samtidig md at du slipper for en del idiotvælde

Og jeg vil sige, at skal vi havedemokrati, så lad os få demokrati, ligegyldigt hvor rådne folk er til rent faktisk at bestemme. Som det ser ud nu, har vi bar et diktatur, hvor vi vælger mellem nogen stort set ens diktatorer hver gang.



 (slettet)
(5) 13-09-2011 kl. 14:22

Svar på indlæg nr. 4 af Den Glade Galning:

I det oprindelige athenske demokrati skulle man være 20 år, mand og indfødt, for at overhovedet at stemme(resten var metoikere og slaver).

De 10 højere stillinger i samfundet ''strategerne'' var herudover forbeholdt personer der havde tjent i militæret, og dommerne til folkedomstolen blev udtrukket tilfældigt i hver sag som et lod princip blandt en 600 mennesker('advokater'var forbudte i lang tid da man så det som eget ansvar at stå til regnskab for samfundet. Endda grækernes brug af ordet idiot modsat romernes senere brug, betød en der ikke deltog i fællesskabet, en der udeblev fra ansvaret(idios/sin egen). Ansvar og dyder(areté) overfor staten var centrale)

Vi kan også se sjove ting, når vi kigger på borgmesterskabet af Athen - det skiftede hver eneste dag i året til en ny person der blev formand. Herudover dem der fik embederne fik udbetalt diæt(heraf ordets oprindelse), i form af mad og fortabt fortjeneste af ikke at kunne passe deres gårde - datidens dagpenge - at være på diæt.

Vi kan vel sige, at vi er kommet meget langt fra grækernes demokrati. I store dele ligger mange af vores nuværende tanker, to tusind år senere med John Locke i sin bog ''Two treatises of government'', hvor det moderne demokrati henter store kernesager af sit fundament.

Men som Platon selv ville påpege, så var det demokratiet som tog livet af selveste Sokrates, under præmis af at korruptere og udgøre en fare for samfundet. Platons frygt var at folket skulle være af en meget høj karakter, for at bedømme mange ting på rigtigt grundlag i samfundet, og at det meget nemt kan ledes på afveje af retorik, frygt og gruppementalitet. Herudover mente han, at hvis de begærende dele af samfundet fik lov til at bestemme(den store del af samfundet), så ville det kaste samfundet ud i en ekstrem fokus på det at skaffe ting. Han så specielt købmænd og arbejdere, som laverestående moralsk, da de blot arbejdede for begærets skyld. I Platons mening skulle staten styres af en intellektuel elite, opdraget fra barnsben til de 35år, herefter yderligere praktisk træning til de 50 år, før de kunne lede afdelinger af staten. De måtte ikke stifte familie, og de måtte ikke eje privat ejendom. Platons svar til demokratiet er derfor meget modsat Aristoteles, der var mere venlig stemt overfor demokratiet, han beskrev det som den næste bedste ting, efter et perfekt kongedømme, men tilføjede at han ikke havde set den slags i hans levetid, så demokratiets broderskab var at foretrække.

Men jeg vil give dig ret i at direkte demokrati, ville være en ideel statsform, hvis vi blot kan skabe flere kloge hoveder end hvad grækerne kaldte idios. Det har altid været hvad demokratiet har stået og faldet på.

Det jeg finder sjovt er dog, hvor meget vi kredser om de samme spørgsmål som for 2000 år siden. Det er som sagt en lang fodnote.

Redigeret 13-09-2011 kl. 14:23



HOT.dk anvender cookies til at optimere brugeroplevelsen, webstatistik og målretning af reklamer. Læs mere om vores brug af cookies i Brugerbetingelser. Fjern besked.